Der er rigtig mange grunde til at finde dig en god zoneterapeut mens du er gravid. Du skal selvfølgelig sikre dig, at terapeuten har specialiseret sig i at arbejde med gravide.

Zoneterapi forøger den gravide kvindes daglige velvære og reducerer problemer, som kan tilstede under graviditeten. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen som helst risiko forbundet med at få zoneterapi under graviditeten. Tværtimod er zoneterapi en fremragende hjælp til den gravide krop.

De mest almindelige gener i forbindelse med graviditeten er kvalme, forstoppelse, kramper, ødemer, blærebetændelse, søvnproblemer, hormonelle forstyrrelser samt bækken- og rygsmerter.

Zoneterapi under graviditeten forbereder kroppen på fødslen. Behandlingens overordnede formål er at afbalancere, harmonisere og genopbygge alle kroppens funktioner. Blodgennemstrømningen er nu optimal i alle muskler og livmoderen, som er en stor fantastisk muskel, er i topform!

I 1988 fik zoneterapeut Gabriella Lisberg (som jeg bl.a har taget mit speciale hos) tilladelse til at lave et pilotprojekt på Gentofte Hospital, som strakte sig over 4 måneder. Projektet viste, at zoneterapi havde en positiv effekt som smertelindren hos 90% ud af 68 kvinder. Zoneterapien var også effektiv som behandling ved fastsiddende moderkager. Af 14 kvinder, hvis moderkage sad fast, fik 11 kvinder deres moderkage løsnet med zoneterapi og undgik dermed et operativt indgreb.